mandag den 16. maj 2016

Gyvel

Gyvel på udsigtspunktet over det, jeg kalder Pynten - tangen  i baggrunden
Gyvelen er rigtig flot lige nu. Blomsterne lyser bogstavelig talt op. Planten er generelt lidt giftig, men frøene er rigtig giftige. Planten har også en tendens til at brede sig uhæmmet fra haver og steder, hvor man har plantet importerede gyvel af forskellige varianter, der ikke hører hjemme her, som den almindelige gyvel dog gør.

Man har også brugt gyvelen til at befæstige skrånende terræn, f.eks. jernbanevolde, da den gror nemt og har et meget langt rodnet. Gyvelen har ikke mange blade, og det er nok for at kunne klare sig i tørre som områder med sandjord, og sikkert for at undgå at blive spist. Dens eneste naturlige fjende er vist harer, der elsker gyvelbarken, og som ofte "ringer" busken helt, så den går ud. Forsvaret mod denne fjende er en stor mængde - meget giftige - frø, der er holdbare i jorden i mange år. Så selvom harerne har været slemt sultne i strenge vintre, så kan der efter nogle år skyde nye "gyvel-børn" frem, i et ellers uddødt buskads.

Jeg tror, at de gyvel, der findes her ved Kilen stort set er oprindelige på stedet. Sandbunden her fra istidens store skylle-maskine er i hvert fald gyvel-terræn. Gyvelen har en evne til at binde kvælstof fra luften, vist med hjælp fra bakteriekulturer ved dens rødder. Den kan derfor gro på meget mager sandjord ved at producere sin egen gødning, så at sige.

Gyvelbuske ved Kilen
Den kolde blæst gik til marv og ben, mens jeg stod på udsigtspunktet og så Solen forsvinde. Jeg tænkte på et af mine første minder i det hele taget, og det handler om gyvel. Måske derfra, jeg har et lidt anstrengt forhold til planten - den skal aldrig i min have!

Jeg var nok 3-4 år - måske yngre, for jeg husker ikke min lillebror Klaus fra turen - han er knap 2 år yngre end mig. Jeg var med min mor og far i bil. Mor havde lånt min lille skovl, for hun ville have en gyvel til sin have. Jeg var meget glad for den skovl, og lidt stolt over, at hun også kunne bruge den. Det var ved Bøgebakke tæt på Brovst, der stod en masse gyvel op ad skrænten. Det var måske ikke helt i sin orden at tage en plante, men der var jo så mange.

Efter opgravningen, som jeg kunne følge fra bilen, når jeg stod på kardanboksen midt i på bagsædet, lod mor til min store fortrydelse skovlen ligge, mens hun kom tilbage og lagde busken i bilen, som far vendte rundt efter veludført gerning. Jeg gik i panik for at få min skovl, der bare lå der i rabatten, og blev forsikret om, at den skulle vi da have med. Men mine bange anelser holdt desværre stik, og panikken var berettiget, for pludselig dukkede en mand op og tog skovlen med sig. Jeg tror han havde set det hele, og han stjal helt åbenlyst min skovl! Måske grundejeren, der tog sin betaling, tænker jeg. Jeg husker ikke andet end denne totale magtesløshed.

Solnedgang den 16.05.2016 - med lidt gyvel i forgrunden - dramatisk, som min historie


Ingen kommentarer:

Send en kommentar