lørdag den 18. februar 2017

Isglasur 12. februar 2017



Jeg er ret vild med is og vand - det der frysepunkt! Når det er tæt på nul, så bliver der skabt smuk kunst, især når blæst og lidt tidevand spiller med. På den måde er billedet her en lille fortælling: Der har været blæsevejr; og vandstanden har været højere, og vi er tæt på frysepunktet, siger det, foruden historien om, at det er vinter helt overordnet.

mandag den 13. februar 2017

Stille kulde efter storm 12. februar 2017


Der har - apropos - været meget stille her på siden siden begyndelsen af august. Ikke fordi, jeg ikke har haft noget på hjertet. Hele efteråret er en farvepragt og en fest i fugle på rast nordfra. Men mit arbejdsliv gik fra højest gear til en hel del over, da jeg skulle stoppe i mit gamle firma og samtidig starte mit eget lille advokatfirma. Bum, så var der gået et halvt år!

Nu føler jeg lidt, at tingene er ved at vende, så jeg får kontrol med mit liv igen. Jeg håber i hvert fald, at der bliver tid til alle de andre ting, som jeg sætter pris på her i livet ud over mit arbejde. F.eks. den herlige natur, der ligger her lige uden for døren, hvor jeg bor. Nu fornemmes lyset rigtig få momentum dag for dag, Solens stråler varmer og de første planter er i vækst; det går mod forår. I går gik jeg en lang tur ved Kilen og kiggede på isformationerne, der er blæst op ad sivene af blæsten fra øst den seneste uges tid, hvor frosten har skab perler i alle afskygninger.

lørdag den 24. december 2016

Flystriber i Kilen den 15. august og en rødorm den 24. august 2016



Der har været noget stille her på bloggen siden september. Det har den forklaring, at jeg har haft lidt travlt med at skifte arbejde og starte mit eget advokatfirma op. Hvis jeg før havde travlt, blev det helt vildt. Hjorth Advokatfirma startede op 01. oktober 2016, og så blev der ro her på bloggen. Kun en pause, tænker jeg, og jeg har heller ikke fået taget så mange billeder, som jeg plejer.

Det skal ikke mangle med en lille jule og nytårshilsen her ved slutningen af 2016. God jul og godt nytår! Vi ses helt sikkert i 2017!

Jeg vil godt lige vis et par billeder af en rødorm, jeg traf på Kilstien den 24. august 2016. Den havde efter 2 års gnasken i et råddent piletræ besluttet sig for at vandre en tur ud i Verden for at forpuppe sig og blive til den grå og lidt kedelige sommerfugl Cossus cossus - eller pileborer. Den er som orm hurtig og lidt agressiv og har ry for at kunne bide ret smertefuldt for sig.







søndag den 4. september 2016

Stor løvtæge (Acanthosoma haemorrhoidale)


Her i sensommeren har vi haft denne grønne gæst. Den sidder på et blad af rød cornel. Det ser ud til, at den har set om ikke sit spejlbillede, men i hvert fald bladets samme grønne mørkrøde/lilla farver. Måske er det kun et pudsigt sammentræf, men ret flot med denne farvesymmetri.

Det er en nymfe af en stor løvtæge. En nymfe er forstadiet til det endelige insekt. Den vil sikkert finde noget tykt kvas til overvintring og til foråret smide sit konfirmationstøj og blive rigtig voksen. Jeg ved ikke noget om tægen, som sådan, men på nettet står, at den er sjælden i Vestjylland, men her var altså en, der lagde vejen forbi os her ved Kilen.

søndag den 7. august 2016

Skumring ved Kilkanalen 02.08.2016


Her i begyndelsen af august har sommeren toppet. Nogen vil sige, at den ikke kan toppe, for sommer med sol og varme har juli ikke budt på. Derimod har vi fået regnbyger og vekslende skydække i rigelige mængder til moderate temperaturer. Måske kan der stadig være gode varme dage i august og endda september. Os der har tilbragt sommerferien i Danmark må imidlertid have lov at føle os lidt skuffede. 

Hvor vejret har skuffet lidt her i højsommeren, har blomster og dyr nydt godt af den rigelige regn og det trods alt nogenlunde lune vejr. Der har også været gode stunder, med flotte scenarier her ved Kilen at glæde sig over. F.eks. sådan en aften som i tirsdags.




søndag den 31. juli 2016

Lyng (hedelyng)




En smuk nyhed her den 31. juli 2016 er; at hedelyngen ude ved 'Kilens Knæk' - området vest for Kilstien, hvor den "svinger" mod syd - er gået i blomst. Jeg holder specielt meget af den smukke violette blomstring i de stedsegrønne småbuske. I år er der ikke mider  og lyngen vil i den næste tid stå i fuldt flor. Det var iøvrigt en rigtig flot aften med imponerende skyformationer.


H.C. Andersen var af den opfattelse, at hedens flotte blomsterflor, ville forsvinde ved opdyrkning. Han fik næsten ret, men heldigvis kun næsten:
 "Heden, ja, man tror det næppe, men kom selv, bese den lidt: lyngen er et pragtfuldt tæppe, blomster myldre milevidt."
Det er i tredje vers fra Jylland Mellem Tvende Have fra 1859, hvor han også i fjerde vers forudså at britten ville komme flyvende på en dampdrage. Tja, lidt profetiske evner havde han da. Digtet blev i øvrigt skrevet under et ophold på Nørre Vosborg.

Den Hamlet, der omtales er ikke ham fra Kronborg - Shakespeares Hamlet - men ham fra Rammedige-skrønen. Englænderne invaderede, og Rammedige blev opkastet over en nat og efter lidt fremgang, blev de jaget tilbage, med mange tab på bl.a. Anglands Hede og danskerne med begravelser i de mange gravhøje ved Rammedige - deriblandt Hamlet, som HCA altså udødeliggjorde






fredag den 29. juli 2016

Almindelig angelik (Skovangelik)


Man kan ikke undgå at se denne her, når man går tur på engen ved Kilen. Da den skød op, troede jeg, det var en kvan, men det er det ikke. I anden række havde jeg mistanke om, at det er den - meget - giftige skarntyde, men det er det heller ikke. Skarntyden skal man holde sig fra - vi ved jo alle, at den græske politiker og filosof Sokrates blev henrettet med skarntydesaft i år 399 f.Kr.

Man skal IKKE røre skarntyden; det er på kanten til livsfarligt. Skarntyden har jeg ikke set ved Kilen, men den kan kendes på stilken, der er grøn, med mange ret røde pletter. Jeg har selv en Kvan i haven til at lave bjæsk af, men jeg har ikke rigtig turdet endnu - jeg har set den an i et par år for at være helt sikker. Næste år - tror jeg nok - tør jeg forsøge med en bjæsk. Skarntyden blomster tidligt, og er afblomstret nu - lige som kvanen (!). For at gøre forvirringen komplet er gifttyden lidt senere i blomst, men den har ikke den røde eller blålige stængel, som angeliken. Men igen; hold nalderne fra planterne ved den mindste tvivl. Gifttyden er om end endnu mere giftig, end skarntyden.

Blomsten oven for er en almindelig angelik eller skovangelik, som den også kaldes, selvom den ikke nødvendigvis vokser i skoven - den blomstrer, som det fremgår først nu i slutningen af juli og august ud. Den bruges på samme måde som kvan. Bladene kan bruges som grønsag (stort C-vitaminindhold - godt for vikingerne), stilken kan kandiseres eller sukres og bliver som sukat, men det er især roden, der indeholder en vellugtende olie, der skulle gøre sig i kryddersnaps, og som i hvert fald bruges i parfume og som smagstof til konfekt/slik og den franske likør Chartreuse. Men, men, men: Pas nu på for Hulan!