Vandkantstræer og skvalderkål

Kilkanalens udmunding i Venø Bugt med Bremdal i baggrunden

Regn, frisk vind fra NØ og meget koldt - knugende koldt - denne tirsdag; 30 år efter Tjernobyl. Jeg mindes tydeligt dagen for længe siden med de skræmmende nyheder fra morgenen, den trykkede stemning og usikkerheden, men også med sol, varme og øller ved Skanderborg Sø sammen med gode gymnasievenner til et lille gensyn fra de gode tider på Brønderslev Gymnasium.

Der er rendt meget vand igennem Kilkanalen siden da, og andre farer er dukket op - Verden kan aldrig vide sig sikker! Tjernobyl var bare et bump på vejen, men vejarbejdet foregår endnu med stålsarkofag, der kan holde de første 100 år af rigtig mange, der er brug for...i fremtiden. Russerne bygger stadig kernekraft i vildskab - og eksporterer til deres mere eller mindre (nok nærmere det sidste) pålidelige, men altid energihungrende venner. Bare vi ikke en anden gang står op til dårlige nyheder som for 30 år siden!

Vejret i dag lod - også - meget tilbage at ønske - meget mere vinter end forår. Pivkoldt og vådt. De grå billeder her fra Kilkanalens udmunding i Limfjorden sætter ligesom stemningen fint.

Kilkanalen under Fjordvejen/A11 og Thybanen

Ikke mange ude i det vejr, og det forstår man godt. Det egner sig kun til at se Champions League til en varm kop kaffe, men først senere, efter dagens rundering. Jeg gik og kiggede lidt på de små "mangroveskove" ved Kilen. Træer i vandkanten, er nok den rette varebetegnelse:

"Mangrove-skov"

De forskellige træer tåler godt brakvandet i Kilen bag dæmningen og Kilkanalen, og de vokser i bedste velgående helt ned i vandkanten, med blottede rødder, der er skyllet fri af Kilens bølger og højvande, når storme holder vandstanden højt ude i Fjorden og efterhånden også i Kilen trods lukning af slusen. Det ser dog ud til, at træerne efterhånden mister fodfæstet.

Træer i vandkanten

Blottede rødder

Mange havefolk, mig selv inklusive, kæmper i disse tider en ulige kamp mod skvalderkål. Den kan næsten ikke luges væk, for selv den ringeste stump, der lades tilbage, skyder på ny. På Kilens bredder er det hele grønt og frodigt, af skvalderkål, som man aner på det første billede af "mangrovetræerne" oven for.

Jeg har tænkt på, at navnet er underligt; for 'skvalder' betyder jo noget højt og larmende - et udbrud - med andre ord lyd, som fylder rummet og gør samtale m.v. vanskelig. Skvalderkål siger ingenting, men de fylder også ligesom rummet  for andet, end skvalderkål og de breder sig så uhæmmet som et skvaldrende latterbrøl Måske er navnet egentlig ganske passende, selvom skvalderkål ikke er noget at grine ad.

Skvalderkål

Planten skulle, så vidt jeg ved, være hentet hertil at munke som lægeplante og som den tidlige grøntsag, den rent faktisk også er. Der er skvalderkål helt fra marts, og de kan spises og tilberedes som salat, som hakket urt i frikadeller eller som surrogat for spinat i stuvninger og hakkede som ingrediens i diverse brød og på pizza, foccacia etc.. Man skal kun bruge de nyeste, grønneste blade - men om foråret er de jo alle nye og grønne!