(L)æggetid

Svanefodspor og -lort

Knopsvanen

På Kilen talte jeg her til aften 50 knopsvaner. De svømmer rundt - de fleste - i samlet flok og græsser. Jeg synes, det er et nyt mønster - er de store fugle blevet mere sociale på det sidste? Jeg har hørt, at de også er begyndt at anlægge reder i kolonier, hvor de vist førhen havde solitære redepladser. Der er dog også et par par hist og her, der kun nyder hinandens selskab

Svaneparrene holder sammen og benytter samme redeplads år for år, når de ellers begynder at danne par og stifte familie som 3-4 årige. Det kan selvfølgelig være, at den græssende flok er ungfugle og parrene netop par, der nu bygger rede og lægger æg - det er her fra midt i maj til lidt ind i juni. Ungerne kommer frem i starten/midten af juni og svømmer rundt straks sammen med mor og far.

På Pynten, hvor sandspidsen er blevet gendannet efter at have været skyllet helt væk i vinterens løb, gå de store fugle i land og holder ras. Det ses tydeligt. Fodsporene er en 15 cm - nogle ordentlige plader. Cirka samme diameter har deres sorte lorte. Tynd mave efter al det græs - note til mig selv: Bed hustruen skrue ned for grønfoderet!

Danmarks nationalfugl ifølge DRs seeres stemme

På engelsk kaldes knopsvanen for "mute swan". Den stumme eller stille svane. Den er da også meget mere stille, end de hundreder af sangsvaner, der af og til raster på Kilen på træk nordfra. Men den kan nu godt grynte ret højt; jeg tror det er et signal til flokken om, at en farlig person er i syne. Mere almindelig er dens hvæsen - det er hannen - temmelig højt og umisforståeligt, hvis man kommer i nærheden af reden eller ungerne. Jeg har haft oplevelsen flere gange og her har jeg malet en hvæsende han (taleboblen mangler):

Det er en ret skræmmende oplevelse, når han hvæser, og spreder vingerne og rejser sig i sine 1,2 m højde! Jo, han passer godt på de små - han er en ansvarlig far, der hjælpes med mor om at bygge reden og ruge og altså skræmme fjender væk fra hjem og afkom. Derimod er det mor, der river små planter op fra bunden og smider på overfladen til de små nye, mens far passer på. Måske et  lidt gammeldags kønsrollemønster?!

Familien holder sammen hele sommeren og normalt gennem den følgende vinter, hvor ungerne nok er blevet stor, men fortsat har brune fjer. Der er normalt 3-5 levende unger for de par, man ser her ved Kilen, men der kan vist blive op til en halv snes æg i reden. Jeg har set et par med syv unger, som det meste.

H.C. Andersens selvbiografiske fortælling om "Den grimme Ælling" kender alle, herunder storken, der gik på sine lange røde ben og talte ægyptisk ("for det Sprog havde han lært af sin Moder"), og det står til troende, at der var dejligt ude på landet, men hvordan svaneforældrene kom til at forlægge et æg i andereden er mig en gåde. Det er det også, en gåde altså, hvordan kornet kunne stå gult og høet være høstet, mens andemoderen rugede på svaneægget, der lægges og klækkes maj/juni.

H.C. har ikke helt haft styr på læggetiderne, men jeg medgiver ham gerne, at "det grønne er godt for Øjnene", og synes det er forståeligt at andemor af samme grund lod de små ny "se saa meget de vilde". Det grønne - skræppebladene omkring reden - står godt trods alt allerede høje visse steder ved Kilen. Men ellers holder jeg af histrorien og resten af H.C.'s eventyr. Faktisk har historien om "Den Grimme Ælling" et helt vidunderligt anslag - jeg er vild med storken, der går og taler ægyptisk på sine lange røde ben!

Skræpper i O.V. Hansens Plantage

Der er mange knopsvaner i Danmark, de fleste er vist standfugle. De er i hvert fald ved Kilen året rundt. Bestanden i Danmark er vist helt oppe på 5.000 par, mens den var næste udryddet af jagt i 1920'erne, hvor den blev fredet. Der er et maleri af P.S. Krøyer af et stilleben med et ordentligt måltid, og der ligger en svane midt på bordet. Et ordentligt fest-måltid!

Børnesangen om "Hønsefødder, og gulerødder og halsen af en svane" kommer jeg til at tænke på - det er en vrøvlevise uden særlig mening, der jo ender med at man skal have en pige - Rikke, der skal strikke - og en blåøjet dreng, der skal hedde Ole og gå i skole, men er halsen af en svane nævnt som noget særligt lækkert mad - eller skulle man bare rime på vane?

Hønsefødder og gulerødder

og halsen af en svane

Den som kysser pigerne,

han har en hæslig vane!

Jeg er født i Engeland,

og du er født i Skåne.

Vil du være min lille mand,

så vil jeg være din kone!

Vi skal ha’ en lille tøs,

og hun skal hedde Rikke.

Hun skal have krøllet hår

og hun skal sy og strikke.

Vi skal ha’ en lille dreng,

og han skal hedde Ole.

Han skal have øjne blå,

og han skal gå i skole.

Det er klart et godt bytte sådan en svane på 10-15 kg. Det er jo ret nemt at komme tæt på, og størrelsen gør den jo også nem at ramme. Sådan har det været siden Arilds tid, men altså ikke længere. Nu er det mentalt blevet forkert, men hvorfor ikke når man kan spise gås og and?! Bare rolig, jeg skal nok respektere fredningen! Jeg nyder den smukke fugl, den skal da være her.

Knopsvanepar på Kilen